Kulturværftet oplever vækst med flere besøgende og større aktivitet

Kulturværftet og Toldkammeret udvikler sig fortsat som centrale kultur- og samlingssteder i Helsingør. Nye opgørelser fra 2025 viser vækst i både antal besøgende, aktiviteter og interessen online.
Kulturværftet havde i 2025 570.818 besøgende, hvilket er en stigning på tre procent sammenlignet med året før. Samtidig havde Toldkammeret 162.441 besøgende, mens hjemmesiden kuto.dk blev besøgt 558.897 gange.
”Vi oplever, at flere bruger Kulturværftet og Toldkammeret som en del af deres hverdag – ikke kun til arrangementer, men også som et sted man opholder sig, mødes og går på opdagelse i kultur og som mødested,” siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Aktivitetsniveauet steg også markant i 2025. Kulturværftet gennemførte 4.831 kulturtimer, svarende til 201 døgn med blandt andet koncerter, kunst, samtaler og kreative aktiviteter. Årets program omfattede desuden 1.502 unikke arrangementer med 100.317 gæster.
Ifølge Kulturværftet viser udviklingen, at kulturhuset i stigende grad bruges som et hverdagsrum, hvor besøgende både kommer for oplevelser, fællesskab og ophold.
”Kulturværftet og Toldkammeret er steder, man kan være, opholde sig og deltage i kultur og bruge på flere måder. Det afspejler sig i, hvordan publikum og gæster tager kulturinstitutionen til sig – både til oplevelser og som en del af hverdagen,” siger Søs Krogh Vikkelsøe.
Faktaboks: Kulturværftet og Toldkammeret 2025
- Kulturværftet: 570.818 besøgende.
- Toldkammeret: 162.441 besøgende.
- Kuto.dk: 558.897 besøg.
- Kulturtimer: 4.831.
- Gæster til arrangementer: 100.317.
- Unikke arrangementer: 1.502.
- Kulturværftet ligger i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune.
- Kulturværftet fungerer som kulturcenter, regionalt spillested og ramme for fællesskaber, kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling.






Accepter kun nødvendige cookies